Til medlemmer af HTK - Højbjerg Tennisklub
Orientering om spil på padelbanen i begrænset omfang.
Højbjerg Tennisklubs bestyrelse kan med glæde meddele vores medlemmer, at vi nu igen kan spille padel. Mens banen har været lukket, har vi lavet forskellige tiltag til reduktion af støj blandt andet tekniske ændringer og forstærkning af støjmuren.
På baggrund heraf - samt en teknisk rapport fra rådgivningsformaet “Dansk Miljø-Rådgivning” - er der nu åbnet for padelspil i et begrænset omfang i dagtimerne og ikke om søndagen.
Mandag-fredag kl. 8-18
Lørdage kl. 9-14 (vi har en tilladelse til at spille fra kl. 7.00, men af hensyn til en forsigtig opstart i forhold til naboerne så venter vi med at starte til kl. 9).
Banen er lige nu ved at blive sat i stand efter at have ligget brak. Vi forventer at genoptage spillet i den sidste uge af juli.
Vi vil melde ud, lige så snart I kan booke banen. Det er helt afgørende, at alle respekterer de angivne åbningstider. Vi risikerer, at vores tilladelse til at benytte banen trækkes tilbage, hvis vi ikke overholder start-og sluttidspunkterne. Vi arbejder selvfølgelig forsat på at forlænge åbningstiderne.
Vi beder også alle brugere af padelbanen – i videst mulige omfang – at holde støjniveau på et minimum i respekt for naboerne.
Det er fortsat muligt at låne padelbat.
Koden til padelbanen er 827000# og er personlig.
Vi glæder os rigtigt meget til at kunne spille igen.
Vel mødt på padelbanen.
Med venlig hilsen Bestyrelsen – Højbjerg Tennisklub