Padelbane, status på støj sagen
Kære Medlem
Vi har i bestyrelsen gennem nogle måneder arbejdet hårdt på at finde en løsning på den udfordring vi har i forhold til gældende støjkrav på padelbanen.
Vi vil nu gerne informere dig nærmere om dette arbejde og hvilke muligheder der er for at bevare banen.
Padelbanen er aktuelt lukket for spil efter påbud fra Aarhus kommune.
Bestyrelsen har arbejdet hårdt på at finde en løsning, der gør at vi fortsat kan spille.
I et godt samarbejde med kommunen (både Sport og Fritid og Teknik og Miljø) har vi drøftet en løsning på kort sigt og en løsning der rækker længere frem.
Vi havde således et godt møde med kommunen i torsdags, hvor vi kan se, at det er realistisk, at vi kan komme i mål med en løsning, der gør, at vi igen kan spille på banen. Dog i første omgang med begrænset åbningstid i forhold til tidligere. Vi forventer, at kunne komme i mål med en mindre forhøjelse af nuværende støjmur, som gør at vi vil kunne spille på disse tidspunkter:
- hverdage mellem kl. 7-18
- lørdage mellem 7-15
- 2 timer om søndagen.
Denne begrænsede åbningstid syntes vi bestyrelsen trods alt bedre end end en lukning af banen, men langt fra optimalt, da det begrænser os meget. Denne løsning er fase I.
I fase 2 går vi efter en øget åbningstid, men det bliver helt sikkert ikke med den åbningstid vi har haft indtil nu.
Vi kan desværre ikke være mere præcise nu, da det er en afgørelse Aarhus Kommune skal træffe.
Der er selvfølgelig også økonomi i at forhøje støjvæggen. Vi har ikke en afklaring omkring finansieringen endnu, men arbejdet er startet og vi har en god dialog med Sport og Fritid.
Padelbanens fremtid vil være et punkt på generalforsamlingen den 5. marts (se særskilt mail herom) da det er medlemmernes beslutning om hvilken vej vi skal gå.
Vi vil orientere jer løbende så snart der er nyt.